Gode råd til en sikker nytårsaften!

Fyrværkeri skal behandles med respekt. Gør man det, er det en både god og sikker oplevelse af fejre nytåret.

Til det hører en masse gode råd om, hvordan man skal forholde sig til fyrværkeri både før, under og efter affyring. Her kommer rådene, som de lyder fra Sikkerhedsstyrelsen:

De 5 fyrværkeriråd

Sikkerhedsstyrelsens 5 fyrværkeriråd er særlig målrettet børn og unge:

  • Brug altid beskyttelsesbriller
  • Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri
  • Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden
  • Hold sikkerhedsafstanden og læn dig ikke ind over fyrværkeriet
  • Gå aldrig tilbage til en fuser

Alt vores fyrværkeri er CE-godkendt, og vi opfordrer derudover til, at man følger rådene herover.

Når du køber fyrværkeri i Skovgård’s Krudthus, får du gratis sikkerhedsbriller med.

Du kan læse mere om de 5 fyrværkeriråd på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.

Før affyring

Sikkerhedsstyrelsen anbefaler følgende, inden du finder krudtet frem nytårsaften:

  • Hav styr på opbevaring. Fyrværkeri skal opbevares tørt og i behørig afstand til elektriske installationer og varmekilder. Du må maksimalt opbevare 5 kilo NEM (krudtmængde, som står oplyst på alle produkter). Fyrværkeri må kun sælges fra 15. til 31. december, og det må kun affyres fra 27. december til og med 1. januar. Køb det gerne så tæt på nytår som muligt, hvis du ikke har mulighed for at opbevare det sikkert.
  • Husk sikkerhedsbriller. Når du køber fyrværkeri i vores butik, følger der sikkerhedsbriller med. Så er der styr på dem, når nytårsaften kalder. Sikkerhedsbriller skal også benyttes af dem, der blot kigger på.
  • Opbevar aldrig fyrværkeri i lommen. 
  • Brug kun godkendt fyrværkeri. Hold dig langt væk fra ulovligt fyrværkeri, og lad være med at lave fyrværkeri selv – begge dele er farligt og hvert eneste år en kilde til mange ulykker.
  • Hold øje med, om dit fyrværkeri er blevet erklæret uegnet til affyring. Sikkerhedsstyrelsen oplyser på hjemmesiden produkter.dk, hvis et stykke fyrværkeri erklæres ulovligt. Vær opmærksom på, at det nødvendigvis ikke er alle udgaver af et produkt, der tilbagekaldes, men blot en enkelt produktion. Kontakt salgsstedet, hvis du er i tvivl. De tager dit produkt tilbage, hvis det er erklæret ulovligt.
  • Udnævn en fyrværkerimester. Nytårsaften handler for mange også om at nyde champagne, vin eller anden alkohol, så sørg for at have en i selskabet, som holder sig ædru og står for afskydningen.

Under affyring

  • Husk beskyttelsesbrillerne. Ja, det er vigtigt at gentage. Også fordi, det både gælder dem, der tænder fyrværkeriet, og dem, der kigger på. Vi giver sikkerhedsbriller med, når du køber fyrværkeri hos os.
  • Brug raketholder eller stativ til raketter og bomberør. Du skal ikke bruge en flaske, og du skal slet ikke stikke dem i jorden, da bomberørene kan vælte, eller raketterne kan sidde fast og springe ved jorden.
  • Kast ikke med fyrværkeri. Hverken tændt eller slukket. Og hverken efter nogen eller ikke efter nogen. Ja, du skal bare ikke kaste med det.
  • Pas på håret, når du antænder fyrværkeriet – og pas i øvrigt på andre letantændelige materialer. Vær også opmærksom på at holde afstand til bygninger.
  • Hold ikke antændt fyrværkeri i hånden. Og ja, vi har lige fortalt, at du heller ikke skal kaste med det, så det skal altså have sluppet din hånd, inden du tænder det.
  • Gå aldrig tilbage til en fuser. Og du skal ikke forsøge at tænde det igen. Oplever du, at dit produkt er en fuser, så tøv ikke med at skrive til os på kontakt@skovgaardskrudthus.dk.
  • Brug aldrig ulovligt eller hjemmelavet fyrværkeri.

Efter affyring

  • Fik du ikke affyret alt dit fyrværkeri, kan du – hvis du kan opbevare det sikkert og tørt – gemme op til 5 kilo NEM til næste år. Du kan alternativt kontakte din kommune angående bortskaffelse. Den kan oplyse, hvilke genbrugsstationer, der tager imod fyrværkeriet.
  • Fjern fusere, så børnene ikke får fat i dem. Både dem og andet fyrværkeriaffald fjernes med skovl eller lignende og puttes i en spand eller lignende. Affald kan afleveres med dagrenovationen eller køres på genbrugspladsen. Fusere skal afleveres som farligt affald på de genbrugsstationer, der modtager det.

Du kan læse mere om alle ovenstående råd for før, under og efter på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.